Mariehønsene

Vuggestuen lægger vægt på at skabe et trygt miljø med rutiner, genkendelige rammer og omsorg for det enkelte barn.

Mariehønsene

Det er vigtigt, at der i det daglige er en tæt dialog mellem forældre og personale i vuggestuen, så barnet kan få en god og tryg hverdag.

Vi anser det for vigtigt at tage imod hvert enkelt barn, så forældrene kan tage af sted på arbejde i sikker forvisning om, at der tages hånd om netop deres barn.


Dagligdag i Vuggestuen

Kl. 6.30-7.45
Tilbyder vi morgenmad på stuen. Her leger vi, mens vi fortsat modtager børn.

Kl. ca. 9.00
Holder vi samling, hvor vi får frugt/brød og vand.

Om formiddagen vil vi have forskellige aktiviteter. Dette kan være: 

    - bade i det store badebassin 
    - lege på legepladsen 
    - gå en tur 
    - tumle i gymnastiksalen 
    - læse bøger 
    - høre musik – danse 
    - tegne/male, lægge puslespil 
    - lege på stuen

De børn der har behov for det, får en formiddags lur.

Kl. ca. 11.00
Spiser vi mad samlet. Måltiderne er af stor værdi og vi prioriterer, at der er en god og hyggelig stemning ved bordet.
Madplanen hænger på stuen.

Efter maden bliver alle børnene skiftet inden de skal ud og sove.

Kl. ca. 14.00
Når børnene har sovet, spiser vi eftermiddagsmad. Vi får et lille måltid, det kan være f.eks. rugbrød, boller og frugt.

Efter maden er der ingen faste aktiviteter.

Kl. ca. 16.30
Samles vi med resten af huset i vuggestuen.

Vi tilbyder en samtale til forældrene, ca. 3 mdr. efter barnets start, samt ved overgangen til børnehave. Derudover vil der altid være tid til en samtale, hvis forældrene eller vi har behov for det. Har forældre brug for en snak, aftal da tid med personalet.

Fødselsdage
Vi holder fødselsdag for vuggestuebørnene her i huset. Vi har lys og flag på bordet, vi synger en fødselsdagssang og Vuggestuen har en lille gave til fødselsdagsbarnet.
Barnet må gerne medbringe noget spiseligt til gruppen – det kan f. eks være boller eller frugt. Se vores kostpolitik.