Opstart i Børnehaven

Vi lægger stor vægt på, at børnene får en god og tryg start i både vuggestuen og børnehaven bl.a. ved at de får god tid til at lære de voksne, de andre børn og omgivelserne at kende. Vi har et tæt samarbejde med dagplejen, hvor vi besøger barnet hos dagplejen og dagplejen kommer på besøg her i Børnehuset.

Vi ved, at tryghed danner basis for, at barnet får en god og harmonisk hverdag i Vuggestuen/børnehaven. Derfor er I meget velkommen til at komme på besøg i Børnehuset inden starten. Vi vil herefter sammen planlægge, hvordan indkøringen skal foregå.

Specielle behov: Er der nogle specielle behov vedr. jeres barn så sig til. Sover barnet til middag, skal det medbringe dyne, samt evt. sut og sovedyr. Disse ting må gerne ligge fast i børnehaven. Bruger barnet ble, skal disse også medbringes. Hvert barn har sin egen kasse med bleer på badeværelset.

Husk: er der specielle sovevaner, er barnet bange for noget, skal maden skæres ud, skal en voksen med ud og tisse, så sig det til os – der er ikke noget, der er for fjollet.