Velkommen i Storkeredens Børnehus

Storkeredens Børnehus er en aldersintegreret daginstitution med børn i alderen 0-6 år.
Institutionen er omgivet af en stor legeplads, bussen stopper lige uden for hegnet og blot 5 min. gang herfra ligger bymidten med bl.a. bibliotek og biograf.
Vi har til huse i det tidligere "Børnely" med en historie der går helt tilbage til 1954 hvor det var et spædbørnehjem.

15 min gang fra Storkeredens Børnehus, har vi en skovhytte. Her er børnehavebørnene ude én formiddag hver uge.
Når det ikke er alt for koldt, pakker vores køkkenassistent en madpakke, som vi så spiser derude.
I skovhytten har vi adgang til toilet og køkken og vi har mulighed for at komme indenfor og lave forskellige aktiviteter rundt om bordet. I alt kan vi være ca 25 børn i skovhytten.